Hold din bil fri for skadedyr i bilen
I foråret og efteråret oplever mange bilejere, at de har enten mus, rotter eller mår i bilen. Skadedyr bruger nemlig biler som læ for regn og kulde, men kan også finde på at bygge redder i bilers motorrum, ligesom i kældre og på lofter i huse. Det kan være svært at opdage til at starte med, men ofte kan du lufte det på bilen eller også opdager du det først, når der er blevet gnavet en ledning over. I nogle tilfælde bliver det først opdaget for sent, f.eks. i færdselsuheld. Mus og mår kan nemlig sagtens gnave i slanger og ledninger, som kan gøre det farligt for dig at køre i bilen. Det er derfor en god idé at holde øje med, om du har fået besøg i dit motorrum – og endnu mere vigtigt at prøve at forebygge det. Vi har her samlet vores bedste tips til, hvordan du kan slippe af med skadedyrene og holde din bil fri for skadedyr som mus, rotter og mår fremover.
Fjern lugten
Det største grund til at bilejere opdager, at de har besøg af skadedyr i motorrummet, er gennem lugten. Det er derfor en god idé at holde ekstra øje med, om der kommer underlige lugte fra din bil. Hvis du har opdaget en underlig lugt – eller din mekaniker har fundet tegn på skadedyr i dit motorrum – skal du handle hurtigt. Skadedyrene afsætter nemlig deres visitkort i form af urin primært for at kunne finde vej tilbage til bilen igen, så du bør gå i gang med at vaske motorrummet med det samme, når du opdager ubudne gæster. Du skal fjerne lugten, så skadedyrene ikke kan finde tilbage til din bil. Det kan her være en god idé ikke kun at vaske motorrummet, men også prøve at overdøve dyrenes lugt med kunstige dufte på spray.
Forebyg nye besøg
Hvis du tidligere har haft besøg i dit motorrum – eller hvis du blot vil undgå nogensinde at få det – så er der også en masse, du kan gøre for at forebygge besøg.
Du bør i første omgang rydde op rundt omkring bilen. Fjern poser, papkasser, mad og affald, som kan tiltrække disse skadedyr.
Du kan også prøve at skræmme skadedyrene væk med en lampe med bevægelsessensor op ved din bil. Den tænder så, når dyrene nærmer sig. Skadedyr foretrækker mørket, så de holder sig væk fra oplyste steder – og dermed din bil.
Der er dog én metode, som er mere effektiv end nogen som helst anden, nemlig Gnaversirenen. Den kan både skræmme skadedyr væk, der allerede har fundet vejen indenfor og forebygge mod nye besøgende. Gnaversirenen udsender nemlig en højfrekvent lyd, som skadedyrene slet ikke kan klare og som de vil søge langt væk fra. Den skal blot installeres i dit motorrum og sættes til strømmen, og så klarer den faktisk resten af arbejdet selv. Den bruger meget lidt strøm, så du skal ikke bekymre dig for din bil – og den kan ikke høres af hverken mennesker eller hunde og katte, så du skal ikke bekymre dig om hverken naboer eller husdyr.