Der er mange muligheder med Merlot

Druesorten Merlot har bredt sig fra Bordeaux til det meste af verden, og har opnået stor succes. Man får mange muligheder med Merlot vin.

Mest plantet i Bordeaux

Merlot-druen stammer oprindeligt fra Bordeaux i Frankrig, hvor den kan spores helt tilbage til 1700-tallet. Og Merlot har spillet en stor rolle i de berømte vine fra det berømte vinområde. Fra Bordeaux har Merlot bredt dig til det meste af verden, og er blevet en vigtig parameter i den internationale vindyrkning. I selve Bordeaux er det ofte vine fra området Pomerol, der er af meget høj kvalitet.

Smager af Merlot

Merlot druen, har relativt tyndt skind, er forholdsvis stor og sidder i løse klaser. Vin lavet på Merlot smager ofte af blomme, brombær, solbær og andre bær.  Det er en blød fornemmelse, man får i munden, når man nyder en vin lavet af Merlot. Vinene har en meget lav tannin, der gør dem let drikkelige. Og så kan der ofte også være en lille smag af vanilje og ofte trøffel i vinene. Men Merlot tager også smag fra de omgivelser, den vokser i. Desuden modner Merlot hurtigere end eksempelvis Cabernet Sauvignon, og kan derfor klare sig i koldere klima end de fleste andre druer, og er dermed også lettere at arbejde med.

God til blanding

Merlot druen er speciel god til at blande med andre druesorter. Det kan være Cabernet Franc og Cabernet Sauvignon, og til blanding tilfører Merlot sødme og  blødhed. Rigtig mange kvalitetsvine er lavet på en god blanding mellem Merlot, som den fremherskende drue, og andre druer.

Flere varianter

Merlot druen findes i flere varianter. Det er dog primært Merlot Blanc, der benyttes til vinproduktion. En drue der blev opdaget i 1891, er en grøn drue, der er blevet skabt via en krydsning med Folle Blanche-druen. Der findes også en White Merlot, men de betragte ikke som en egentlig Merlot drue.

Succes i Californien

Merlot har bredt sig til store dele af verden. Druen benyttes både i Italien, specielt i Toscana, men også i Grækenland og i Spanien. Merlot bruges i disse lande både til hverdagsvine og til kvalitetsvine.
Men det er ikke kun i Europa. Merlot er meget populær at bruge i vindyrkning både New Zealand, Australien og specielt i Californien. I den amerikanske stat begyndte Merlot for alvor at blive populær efter en replik i filmen Sideways fra 2004. Men også andre steder i USA er Merlot populær. Det er blandt andet i staterne New York State og Washington. Desuden er Merlot også meget udbredt i Sydamerika og Chile, der begge er store vinlande.

God til kød

Merlot vin er oftest rigtig gode til retter med kød. Det kan både være til kraftige kyllingretter, men specielt også til både rødt kød og til kalve- og lammekød. Du kan også sagtens finde Merlot vine, der passer rigtigt godt til krydret mad fra eksempelvis Mellemøsten eller Grækenland. Merlot vine er også noget mange danskere bruger til den fede mad ved juletid og så kan de sågar bruges til gryderetter med stor fylde. Generelt er der bare mange muligheder med Merlot.